Login Opret kunde

Optimering af nedsparing: sådan finder vi udbetalingsplanen

Hjem / Blog / Optimering af nedsparing: sådan finder vi udbetalingsplanen

Af Kenneth Christensen · 30. oktober 2026.

Vores optimering af nedsparing tager udgangspunkt i kundens ønskede nettobehov. Vi afprøver forskellige pensionsforløb og beregner, hvordan frie midler kan supplere dem. Som rådgiver kan du følge, hvordan hvert valg bidrager til kundens udbetalingsplan.

Forløbet har fem trin: Vi finder behovet, afprøver pensionsforløb, beregner hævninger, gennemregner økonomien og vælger den bedst fundne plan.

Graferne følger et forenklet eksempel med et behov på 240.000 kr. netto om året i 2030–2049. Alle beløb, også skat og modregning i sammenligningen, er fiktive illustrationstal.

1. Vi finder forskellen til kundens behov

Vi tager udgangspunkt i kundens indkomst og livslange pensioner netto. De dækker allerede en del af det ønskede forbrug.

Kundens nettoindkomst er 180.000 kr. årligt i 2030–2031 og 60.000 kr. i 2032–2033. Livslange nettopensioner på 120.000 kr. om året begynder i 2034.

I første år er behovet 240.000 kr., og nettoindkomsten er 180.000 kr. Forskellen er 60.000 kr. Det er den forskel, vi optimerer mod. Den ændrer sig gennem planen, når indkomst ophører, og pensioner begynder.

Forskellen til behovet på 240.000 kr. er markeret over indkomsten: 60.000 kr. i de første to år, 180.000 kr. i de næste to og derefter 120.000 kr. årligt.

2. Vi afprøver fire pensionsforløb

Pensionernes start og udbetalingsperiode påvirker både kundens skat og offentlige ydelser. Pensionstillægget afhænger eksempelvis af de indkomster, der indgår i beregningen for kunden og en eventuel partner. [1]

Derfor undersøger vi fire kombinationer af hensyn til modregning og topskat. I hver søgning vælger vi blandt pensionernes lovlige starttidspunkter og udbetalingsperioder.

De fire pensionssøgninger kombinerer begrænsning eller tilladelse af modregning med begrænsning eller tilladelse af topskat.

Tilgangen er en waterfall: Vi gennemgår behovet fra de første år og tilføjer finansiering, når der mangler penge. De fire søgninger afprøver forskellige rammer for pensionsudbetalingerne. Det kan give forskellige udbetalingsrækkefølger og forskelligt behov for frie midler undervejs.

Søgning 1 · Begræns modregning og topskat

Vi fordeler de fleksible pensioner med hensyn til begge grænser. Det grå felt viser det restbehov, som de øvrige midler skal dække.

Søgning 1 fordeler fleksible nettopensioner med 60.000 kr. om året gennem hele eksemplet. Det resterende finansieringsbehov vises med gråt.

Søgning 2 · Begræns modregning

Vi holder pensionsudbetalingerne inden for modregningsgrænserne og tillader topskat. Det giver søgningen mere plads til at samle pensionsudbetalingerne i bestemte år.

Søgning 2 viser fleksible nettopensioner på 100.000 kr. årligt i 2032–2043. Frie midler skal senere dække det grå restbehov.

Søgning 3 · Begræns topskat

Vi holder pensionsudbetalingerne under topskattegrænsen og tillader modregning i kundens ydelser. Den fulde beregning viser konsekvensen for kundens nettoøkonomi.

Søgning 3 viser fleksible nettopensioner på 80.000 kr. årligt i 2032–2046 under hensyn til topskattegrænsen.

Søgning 4 · Tillad modregning og topskat

Vi afprøver et forløb, hvor pensionsudbetalingerne kan udløse begge dele. Også dette forslag skal kunne dække kundens behov efter skat og modregning.

Søgning 4 viser fleksible nettopensioner på 120.000 kr. årligt i 2032–2041, hvor både modregning og topskat tillades.

De fire søgninger kan ende med samme pensionsforløb. Hvis den samlede beregning viser underskud, kan vi undersøge flere lovlige tilpasninger.

3. Vi dækker restbehovet

For hvert pensionsforslag beregner vi hævningerne. Frie midler og pensioner med deludbetaling kan dække det beløb, der stadig mangler.

Vi tager højde for, hvornår pengene er tilgængelige, og hvilken skat hævningen udløser. Et salg af aktier med gevinst kan eksempelvis give en skattebetaling, som også skal finansieres. [2]

De reserverede frie midler er det beløb, du har angivet, at kunden skal beholde. Det beløb bevares, når vi beregner hævningerne.

Restbehovet i søgning 2 dækkes med frie midler. De samlede årlige nettobeløb når behovet på 240.000 kr. gennem hele perioden.

Her følger vi søgning 2. De lyserøde felter viser, hvordan frie midler supplerer pensionerne, også efter at de fleksible pensionsudbetalinger ophører.

4. Vi beregner den samlede økonomi

Nu gennemregner vi hvert samlet forslag med skat, modregning og månedlig likviditet. Pensioner og hævninger indgår sammen, så deres samlede virkning bliver regnet med.

Graferne viser årstal. Motoren kontrollerer også, om pengene er til rådighed i de måneder, hvor kunden skal bruge dem. Viser beregningen underskud, kan vi justere hævninger eller pensionsforløb og beregne igen.

Forslagenes samlede skat og modregning sammenlignes efter den fulde beregning. Søgning 2 har i illustrationen lavere samlet omkostning end søgning 1 og samme modregning.

5. Vi vælger den bedst fundne plan

Når kundens behov er angivet, prioriterer vi i denne rækkefølge:

  1. Dækket forbrug.
  2. Mindst modregning.
  3. Lavest samlet skat og modregning.
  4. Størst slutformue.

Et senere kriterium afgør valget, når forslagene står lige på de tidligere. I eksemplet vælges søgning 2.

Det valgte forslag kombinerer kundens indkomst, livslange pensioner, fleksible pensioner og frie midler, så nettobehovet dækkes i hele perioden.

Resultatet er den bedst fundne plan blandt de undersøgte forløb, med kundens input og beregningens forudsætninger. Du kan bruge den til at vise kunden, hvornår pensionerne betaler, hvor meget opsparing der bruges undervejs, og hvilke frie midler der bevares.

Kilder

Metode og figurer: Råd til Boligs optimeringsmotor, kontrolleret 30. oktober 2026. De fire søgninger og prioriteringen er vores metodevalg.

[1]: https://www.borger.dk/oekonomi-skat-su/pension-og-efterloen/foer-du-gaar-paa-folkepension Udbetaling Danmark via Borger.dk: Før du går på folkepension, afsnit om indkomsters betydning for pensionstillæg, kontrolleret 30. oktober 2026.

[2]: https://skat.dk/borger/aktier-og-andre-vaerdipapirer/skat-af-aktier Skattestyrelsen: Skat af aktier, kontrolleret 30. oktober 2026.