Break-even viser den første betalingstermin, hvor forskellen mellem det eksisterende og det nye lån har udlignet ændringen i restgæld og tinglysningsomkostninger.
Beregningen samler tre beløb:
startbeløb =
principal_balance_difference
+ new_principal_balance_difference
+ registration_costs
De to restgældsforskelle kommer fra henholdsvis det eksisterende og det nye lånesæt. registration_costs er den beregnede tinglysningsafgift ved omlægningen.
Betalingsrækkerne sammenlignes som charges og new_charges. De indeholder de løbende låneomkostninger på hver månedlige betalingstermin.
Ved nedkonvertering finder koden den første betalingstermin, hvor den akkumulerede besparelse er mindst lige så stor som startbeløbet:
sum(gamle omkostninger - nye omkostninger) >= startbeløb
Resultatet returneres som down_conversion_years_loss:
første betalingstermin / 12
Ved opkonvertering finder koden den første betalingstermin, hvor de højere løbende omkostninger har opbrugt fordelen i startbeløbet:
sum(nye omkostninger - gamle omkostninger) + startbeløb >= 0
Resultatet returneres som up_conversion_years_profit:
første betalingstermin / 12
Hvis betingelsen aldrig bliver opfyldt i den beregnede betalingsrække, er resultatet tomt. Koden sætter ikke et kunstigt maksimum eller ekstrapolerer ud over lånenes beregnede løbetid.
Break-even er dermed et output fra de konkrete lånescenarier. Det er ikke en generel tommelfingerregel for, hvor længe boligejeren skal blive boende.
Break-even-definitionen og beregningen er Råd til Boligs aktuelle beregningsmetode.