Forbrugsmål og årligt overskud
Forbrugsmålet er husstandens ønskede beløb efter skat i en angivet periode. Det bruges til at måle, om indkomst, pensioner og valgte hævninger kan finansiere forbruget.
Fra netto til overskud
Beregningen opgør først månedens kontante indtægter, skatter, modregning, indbetalinger til pensioner og aktiver samt øvrige bevægelser. Forbrugsmålet trækkes derefter fra den disponible likviditet.
Den årlige afstemning er:
yearly_surplus = kontanter efter skat − forbrugsmål − ejendomslånets betalinger − ikke-finansierede indbetalinger
| Resultat | Betydning |
|---|---|
Positivt yearly_surplus | Årets kontante indbetalinger overstiger forbrugsmål og øvrige kontante udgifter |
Negativt yearly_surplus | Årets kontante underskud; det er endnu ikke nødvendigvis et finansieringsgab |
cumulative_balance | Den løbende sum, som viser, om tidligere overskud kan dække et senere underskud |
funding_shortfall | max(-cumulative_balance, 0); den udestående finansiering, når den kumulerede saldo er negativ |
Et overskud kan geninvesteres i frie midler, når beregningen har en sådan regel eller overførsel. Ellers står det som syntetisk, opsamlet kontant likviditet i resultatet uden beregnet afkast. Et senere overskud nedbringer først et eksisterende finansieringsgab. Gabet er et beregnet behov og opretter ikke automatisk et lån eller en kredit.
Eksempelvis giver 275.941,23 kr. efter skat og et forbrugsmål på 300.000 kr. et årligt overskud på −24.058,77 kr., når der ikke er andre poster. Uden en tidligere positiv saldo bliver den kumulerede balance −24.058,77 kr. og finansieringsgabet 24.058,77 kr.
Den almindelige resultatgraf viser ikke årets overskud, kumuleret balance og finansieringsgab som egne serier. Optimeringsanalysen kan vise underdækningen, når målet ikke dækkes.
Betydning for optimeringen
Et ikke-tomt forbrugsmål skifter rangeringen til måltilstanden. Her kommer en beregning med højst 0,01 kr. i resterende finansieringsgab altid før en ikke-finansierbar beregning. Blandt finansierbare beregninger kommer højere livstidsværdi før lavere skat og mere stabil indkomst. Hvis ingen evalueret beregning er finansierbar, afgør mindst vægtet underfinansiering først.
Når input ikke indeholder et forbrugsmål, genererer optimeringen i stedet et konstant årligt mål. Det valgte mål er en eksakt afprøvet finansierbar nedre grænse. Resultatet indeholder også den nærmeste afprøvede ikke-finansierbare øvre grænse; forskellen er højst 100 kr. På den måde bruger begge tilstande samme månedlige finansieringsbegreb. Et nulmål, der allerede giver underskud, klassificeres særskilt som et obligatorisk basisunderskud. Er nul finansierbart, men den første positive 100-kroners prøve ikke er det, beskrives kapaciteten som under opløsningen — ikke som et bevis for matematisk nul kapacitet.
Forudsætninger
Forbrugsmålet angives i faste 2026-kroner ligesom resten af beregningen. Det er altså et realt mål i 2026-købekraft og ikke et nominelt fremtidsbeløb. Det samme beløb bruges i hvert år af en periode og bliver ikke automatisk pris- eller lønindekseret; målet ændrer sig kun, når en ny periode med et andet beløb er angivet. Modellen afgør ikke, om målet er privatøkonomisk passende. Engangsudgifter skal lægges ind i den relevante periode.
Kilder
Forbrugsmål, opsamlet overskud og finansieringsgab er Råd til Boligs beregningsmetode, ikke en offentlig sats eller ydelsesregel.
