Forbrugsmål og årligt overskud

Forbrugsmålet er husstandens ønskede beløb efter skat i en angivet periode. Det bruges til at måle, om indkomst, pensioner og valgte hævninger kan finansiere forbruget.

Beløbet er en årlig run rate. Planen fordeler det med en tolvtedel på hver aktiv måned. Fordi planen starter den første dag i næste måned, kræver det første kalenderår kun målbeløbet for de resterende måneder. Fem aktive måneder af et årligt mål på 400.000 kr. giver således 400.000 × 5 / 12 = 166.666,67 kr. i første års resultat. Efterfølgende fulde kalenderår bruger hele årsbeløbet.

Fra netto til overskud

Beregningen opgør først månedens kontante indtægter, skatter, modregning, indbetalinger til pensioner og aktiver samt øvrige bevægelser. Forbrugsmålet trækkes derefter fra den disponible likviditet.

Den årlige afstemning er:

yearly_surplus = kontanter efter skat − forbrugsmål − ejendomslånets betalinger − ikke-finansierede indbetalinger

Hvert kalenderår er en selvstændig kontant ramme. Et positivt beløb bliver kun til formue i et senere år, hvis planen indeholder en overførsel til et aktiv. Uden en sådan disposition regnes beløbet som yderligere forbrug. Et finansieringsgab er et beregnet behov og opretter ikke automatisk et lån eller en kredit.

Beregningseksempel

Et kontrolleret fuldt planår giver 275.941,23 kr. efter skat og et forbrugsmål på 300.000 kr. Det giver et årligt overskud på −24.058,77 kr., når der ikke er andre poster, og et finansieringsgab på 24.058,77 kr.

Hvis et andet år giver 100.000 kr. mere end forbrugsmålet, viser resultatet 100.000 kr. som additional_consumption. Skal 50.000 kr. bruges i det følgende år, skal planen i stedet overføre 50.000 kr. til et navngivet aktiv og senere hæve fra aktivet. Indbetalingen, aktivsaldoen og hævningen bliver dermed synlige dispositioner.

Optimeringens nøgletal viser det samlede resterende finansieringsgab og antal år med finansieringsgab. En optimeret opsparing vises som et aktiv og som overførsler i den anbefalede plan; årsdetaljen læses i planens almindelige betalingsgraf.

Betydning for optimeringen

Et ikke-tomt forbrugsmål skifter rangeringen til måltilstanden. Her regnes en beregning med højst 100 kr. i resterende finansieringsgab som finansierbar og kommer altid før en ikke-finansierbar beregning. Finansierbare beregninger rangeres først efter det laveste procentvise overskud over målet på tværs af årene og derefter efter mindst variation i det procentvise overskud. Først derefter følger livstidsværdi, skat og modregning, stabil nettoindkomst og skattefordelen ved frie midler.

Hvis ingen evalueret beregning er finansierbar, beskytter rangeringen først tidligere forbrug med en eksponentiel vægt pr. år. Derefter minimeres den samlede underfinansiering, før de samme økonomiske kriterier bruges. Et senere kriterium kan ikke opveje et dårligere tidligere kriterium.

Målstatus opgøres uden ejendomslånets betalinger. Gældsservicering og restgæld følger deres eget ejendomsforløb og ændrer ikke, om husstandens angivne forbrugsmål er opfyldt.

Når input ikke indeholder et forbrugsmål, genererer optimeringen i stedet et konstant årligt mål. Først estimeres beløbet med en standardpensionsplan. Et estimat, der ikke kan finansieres, søges nedad på et 10.000-kroners gitter. Når der findes personligt ejede likvide aktiver over en eventuelt angivet reserve, forfines søgningen til nærmeste hele krone, så hele den tilgængelige likviditet indgår i det jævne beløb over planperioden. Derefter bruges beløbet som fast mål i den almindelige pensionssøgning. Til sidst genberegnes beløbet for den valgte pensionsplan, så eventuel resterende personlig likviditet over reserven også fordeles jævnt, og planen består den samme kanoniske finansieringskontrol. Resultatet har status estimated: det er en finansierbar samtalestarter, ikke et bevist maksimum på tværs af alle pensionsplaner. En ikke-finansierbar øvre grænse offentliggøres ikke. Et nulmål, der allerede giver underskud, klassificeres særskilt som et obligatorisk basisunderskud. Er nul finansierbart, men den første positive prøve ved den valgte opløsning ikke er det, beskrives kapaciteten som under opløsningen — ikke som et bevis for matematisk nul kapacitet.

Forudsætninger

Forbrugsmålet angives i faste 2026-kroner ligesom resten af beregningen. Det er altså et realt mål i 2026-købekraft og ikke et nominelt fremtidsbeløb. Det samme årlige beløb bruges i hvert år af en periode og bliver ikke automatisk pris- eller lønindekseret; kun antallet af aktive måneder bestemmer delårsbeløbet. Målet ændrer sig kun, når en ny periode med et andet beløb er angivet. Aktivernes realafkast er beskrevet under afkastforventninger. Modellen afgør ikke, om målet er privatøkonomisk passende. Engangsudgifter skal lægges ind i den relevante periode.

Kilder

Forbrugsmål, yderligere forbrug og finansieringsgab er Råd til Boligs beregningsmetode, ikke en offentlig sats eller ydelsesregel.