Forbrugsmålet er husstandens ønskede beløb efter skat i en angivet periode. Det bruges til at måle, om indkomst, pensioner og valgte hævninger kan finansiere forbruget.
Beregningen opgør først månedens kontante indtægter, skatter, modregning, indbetalinger til pensioner og aktiver samt øvrige bevægelser. Forbrugsmålet trækkes derefter fra den disponible likviditet.
Den årlige afstemning er:
yearly_surplus = kontanter efter skat − forbrugsmål − ejendomslånets betalinger − ikke-finansierede indbetalinger
| Resultat | Betydning |
|---|---|
Positivt yearly_surplus | Årets kontante indbetalinger overstiger forbrugsmål og øvrige kontante udgifter |
Negativt yearly_surplus | Årets kontante underskud; det er endnu ikke nødvendigvis et finansieringsgab |
cumulative_balance | Er 0 ved årets afslutning, fordi kontanter ikke føres skjult videre mellem kalenderår |
additional_consumption | Positiv kontant likviditet, som ikke er lagt i opsparing med en overførsel og derfor regnes som yderligere forbrug |
surplus_withdrawal | Er 0; tidligere års udisponerede kontanter kan ikke længere bruges automatisk |
funding_shortfall | Årets største kronologiske likviditetsmangel, beregnet fra de månedlige kontantbevægelser |
Hvert kalenderår er en selvstændig kontant ramme. Et positivt beløb bliver kun til formue i et senere år, hvis planen indeholder en overførsel til et aktiv. Uden en sådan disposition regnes beløbet som yderligere forbrug. Et finansieringsgab er et beregnet behov og opretter ikke automatisk et lån eller en kredit.
Et produktionsscenarie giver 275.941,23 kr. efter skat og et forbrugsmål på 300.000 kr. Det giver et årligt overskud på −24.058,77 kr., når der ikke er andre poster, og et finansieringsgab på 24.058,77 kr.
Hvis et andet år giver 100.000 kr. mere end forbrugsmålet, viser resultatet 100.000 kr. som
additional_consumption. Skal 50.000 kr. bruges i det følgende år, skal planen i stedet overføre
50.000 kr. til et navngivet aktiv og senere hæve fra aktivet. Indbetalingen, aktivsaldoen og
hævningen bliver dermed synlige dispositioner.
Optimeringskonklusionen viser det samlede resterende finansieringsgab, antal år med finansieringsgab, laveste aktivbeholdning og den samlede bro fra frie midler. En optimeret opsparing vises som et aktiv og som overførsler i den anbefalede plan; årsdetaljen læses i planens almindelige grafer.
Et ikke-tomt forbrugsmål skifter rangeringen til måltilstanden. Her regnes en beregning med højst 100 kr. i vægtet underfinansiering som finansierbar og kommer altid før en ikke-finansierbar beregning. Blandt finansierbare beregninger kommer højere livstidsværdi før lavere skat og mere stabil indkomst. Hvis ingen evalueret beregning er finansierbar, afgør mindst vægtet underfinansiering først.
Når input ikke indeholder et forbrugsmål, genererer optimeringen i stedet et konstant årligt mål. Det valgte mål er en kanonisk afprøvet finansierbar nedre grænse på et 10.000-kroners gitter. Den ikke-finansierbare øvre grænse bruges kun internt til at afgrænse søgningen og offentliggøres ikke i resultatet. På den måde bruger begge tilstande samme månedlige finansieringsbegreb. Et nulmål, der allerede giver underskud, klassificeres særskilt som et obligatorisk basisunderskud. Er nul finansierbart, men den første positive prøve på 10.000 kr. ikke er det, beskrives kapaciteten som under opløsningen — ikke som et bevis for matematisk nul kapacitet.
Forbrugsmålet angives i faste 2026-kroner ligesom resten af beregningen. Det er altså et realt mål i 2026-købekraft og ikke et nominelt fremtidsbeløb. Det samme beløb bruges i hvert år af en periode og bliver ikke automatisk pris- eller lønindekseret; målet ændrer sig kun, når en ny periode med et andet beløb er angivet. Modellen afgør ikke, om målet er privatøkonomisk passende. Engangsudgifter skal lægges ind i den relevante periode.
Forbrugsmål, yderligere forbrug og finansieringsgab er Råd til Boligs beregningsmetode, ikke en offentlig sats eller ydelsesregel.