BBR-bygninger

En adresse kan have flere bygninger, og en bygning kan indeholde flere boliger. Derfor følger vores bygningsdata BBR's bygnings-ID og ikke adressen som identitet. Hver aktuel BBR-bygning får blandt andet anvendelse, opførelsesår, arealer, etager, materialer, varme og vægtet areal. En kendt relationsgentagelse kan dog stadig give flere ens outputrækker for samme ID.

BBR definerer en bygning som en eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed og skærmer mod vejrlig. [1] En carport eller et udhus kan derfor have sit eget bygnings-ID, selv om det står på samme adresse som boligen. En BBR-enhed er et andet niveau og beskriver det afgrænsede areal inde i bygningen.

Tabellerne følger virkelige BBR-bygninger fra det dataudtræk, vi samlede den 16. juli 2026. Adresserne bruges som læsbare labels. Selve rækken beholder både BBR's bygnings-ID, DAR's husnummer-ID og referencen til jordstykket.

Først vælger vi den aktuelle bygning

Vi tager bygninger med status Projekteret, Under opførelse eller Opført med videre. BBR's øvrige livscyklusstatusser kommer ikke med. [2] Hvis der findes flere tidsversioner af samme bygnings-ID, vælger vi den version, der er aktuel i både virknings- og registreringstid. Princippet er forklaret med Ørevadsvej 29 i artiklen om bitemporalitet.

Projekterede bygninger og bygninger under opførelse kan være knyttet til en BBR-sag. BBR-sagen indeholder de ændringer, kommunen behandler, mens Sagsniveau forbinder sagen med den konkrete bygning. [3] [4] Vi bruger den valgte nybyggesag til bygningens tidsforløb og som mulig kilde til opførelsesåret, hvis året mangler på selve bygningen.

Statusvalget gælder alle bygningsanvendelser. De to bygninger med anvendelse 140 er eksempler fra udtrækket, ikke en særregel for etagebolig-bygninger.

Anvendelsen er BBR's hovedanvendelse for bygningen. Hvis en bygning har flere anvendelser, skal hovedanvendelsen som udgangspunkt følge den største del af det samlede areal. [1] Koderne i tabellen kommer fra BBR's officielle anvendelseskodeliste. [6]

BBR's arealer beskriver forskellige dele af bygningen

Samlet bygningsareal, bebygget areal, boligareal og erhvervsareal kan ikke bruges som synonymer. Det samlede bygningsareal er summen af etagernes areal uden kælder og tagetage. Det bebyggede areal er bygningens aftryk på jorden, mens boligarealet også omfatter udnyttet tagetage og lovlig beboelse i kælder. [1]

Ørevadsvej 29 viser, hvorfor felterne skal beholdes hver for sig. Bygningen har 76 m² samlet bygningsareal, men 107 m² boligareal, fordi de 31 m² udnyttet tagetage tæller med i boligarealet og ikke i det samlede bygningsareal.

Manglende arealer på selve bygningsrækkerne bliver til 0 i vores aktuelle output. Et nul betyder derfor, at BBR-feltet enten var 0 eller manglede i kilden. Det skel kan ikke genskabes fra slutrækken alene.

Etagerne forklarer kælder og tagetage

BBR Etage knytter kælder, tagetage og almindelige etager til bygningens ID. [5] Vi vælger den aktuelle version af hver etage med status Under opførelse eller Opført og samler derefter etagerne pr. bygning.

En bygning bliver ikke fjernet, fordi der mangler en aktuel etagerække. Etagefelterne står i så fald tomme. Når etagerne findes, bruger vi dem sammen med bygningens arealer til at beregne vægtet areal.

Materialer og varme bliver ved med at være BBR-oplysninger

Ydervæg, tagdækning og varmeinstallation kommer direkte fra BBR Bygning. Vi oversætter koderne med BBR's kodelister, men udleder ikke et materiale fra opførelsesåret eller adressen. [7] [8] [9]

En tom kode forbliver tom. Vores output siger dermed kun, hvad BBR har registreret; det er ikke en teknisk besigtigelse af bygningen.

Til sidst får bygningen en ejendomsreference

Bygningens relation til jordstykket fører normalt videre til BFE-nummeret på den samlede faste ejendom. Står bygningen på fremmed grund, bruger vi i stedet BFE-nummeret fra BBR's ejendomsrelation og markerer, at bygningen og jorden har forskellige ejere. [1] [10] Det bredere skel mellem ejendommen og jorden kan ses i lokationsdataene.

Øster Løgumvej viser, hvorfor bygnings-ID'et er nødvendigt. De tre viste konstruktioner har samme adresse og BFE-nummer, men er tre forskellige BBR-bygninger: en boligbygning og to udhuse.

Koblingen mellem ejendomsrelationen og bygningen bruges i dag uden et selvstændigt status- eller tidsvalg. Derfor kan flere registreringsversioner af koblingen skabe gentagne rækker. For hver af de tre viste bygninger på Øster Løgumvej giver relationen fire ens rækker i bygningsoutputtet. Vi fortolker dem ikke som fire fysiske bygninger. En senere beregning skal vælge én række pr. bygnings-ID, før arealer lægges sammen.

Det færdige bygningsoutput bevarer dermed forskellen mellem bygning, bolig og ejendom. Den forskel er afgørende, når et areal senere skal knyttes til den rigtige ejendom uden at tælle samme bygning flere gange.

Kilder

[1]: https://grunddatamodel.datafordeler.dk/objekttypekatalog/Bygninger%20og%20boliger/Bygning.html BBR: Bygning

[2]: https://teknik.bbr.dk/kodelister/0/1/0/Livscyklus BBR-kodeliste: Livscyklus

[3]: https://grunddatamodel.datafordeler.dk/objekttypekatalog/Bygninger%20og%20boliger/BBRSag.html BBR: BBR-sag

[4]: https://grunddatamodel.datafordeler.dk/objekttypekatalog/Bygninger%20og%20boliger/Sagsniveau.html BBR: Sagsniveau

[5]: https://grunddatamodel.datafordeler.dk/objekttypekatalog/Bygninger%20og%20boliger/Etage.html BBR: Etage

[6]: https://teknik.bbr.dk/kodelister/0/1/0/BygAnvendelse BBR-kodeliste: Bygningens anvendelse

[7]: https://teknik.bbr.dk/kodelister/0/1/0/YdervaeggenesMateriale BBR-kodeliste: Ydervæggenes materiale

[8]: https://teknik.bbr.dk/kodelister/0/1/0/Tagdaekningsmateriale BBR-kodeliste: Tagdækningsmateriale

[9]: https://teknik.bbr.dk/kodelister/0/1/0/Varmeinstallation BBR-kodeliste: Varmeinstallation

[10]: https://grunddatamodel.datafordeler.dk/objekttypekatalog/Bygninger%20og%20boliger/Ejendomsrelation.html BBR: Ejendomsrelation