Optimering og rangering af planer

Optimeringen sammenligner lovlige udbetalingsstrategier for fleksible pensioner og kan bygge en likviditetsbro med personligt ejede, hævbare aktiver. Hver kandidat køres gennem den samme beregning af saldi, skat, modregning og kontantforløb som den viste plan.

Hvad kan ændres

Med et angivet forbrugsmål kan søgningen vælge start, varighed og relevante produktstrategier inden for de lovlige vinduer. Både kandidatens startmåned og sidste betaling skal ligge inden for planvinduet. Det angivne forbrugsmål bruges uændret og er ikke et gen. Likvide aktiver er heller ikke pensionsgener: en sparsom Clarabel-løsning fordeler hævninger på tværs af horisonten og minimerer fortsættelsesomkostningen under hensyn til reserve, skattemæssigt rum og månedlig likviditet. Den kanoniske Polars-beregning afgør den faktiske skat og kontantvirkning.

Uden et angivet forbrugsmål har beregningen intet kromosom og gennemfører ingen pensionssøgning. Den bruger i stedet den ene standardplan, som er beskrevet nedenfor.

Optimeringen ændrer ikke arbejde, arbejdstimer, pensionsindbetalinger, forbrugsmål, offentlige ydelsesvalg, ATP eller folkepensionsudskydelse. De er faste input til scenariet.

Rangering med forbrugsmål

En præcis finansieringskontrol deler først planerne i finansierbare og ikke-finansierbare. Et fast forbrugsmål afgøres med 100 kr. økonomisk finansieringspræcision. En finansierbar plan rangeres altid foran en ikke-finansierbar plan. De særskilte kontroller af score, ledger og slutreplay forbliver på én øre, så den økonomiske tolerance ikke skjuler intern inkonsistens.

De finansierbare planer rangeres leksikografisk:

1. højest samlet nettoværdi over livet
2. mindst skat og modregning
3. mest stabil årlig nettoindkomst
4. bedste aktivscore ved fortsat lighed

Hvis ingen evalueret plan er finansierbar, minimerer rangeringen først den akkumulerede underfinansieringseksponering, så tilgængelig likviditet finansierer tidligere forbrug før senere. Derefter minimeres det værste resterende kanoniske likviditetsgab, før de samme økonomiske kriterier bruges. Et tidligere kriterium afgør altid før et senere. Lavere skat kan derfor ikke opveje et finansieringsgab, der placerer planen i den ikke-finansierbare gruppe.

Når der ikke er angivet et forbrugsmål

Et tomt mål skifter beregningen til en særskilt samtalestarter. Den springer både fuld enumeration og genetisk søgning over og vælger præcis én standardplan: tidligste lovlige start inden for planvinduet for hver fleksibel pension og den længste lovlige udbetalingsperiode ved denne start, hvis sidste betaling ligger inden for planvinduet.

Clarabel beregner først et kontinuerligt estimat for et konstant årligt realforbrug. Kanonisk Polars-replay, korrektion, afgrænsning og en afsluttende streng finansieringskontrol etablerer derefter et finansierbart nedre niveau på et gitter med 10.000 kr. mellem hvert trin.

Metoden er standard-payout-estimate-v1, og et positivt resultat har status estimated. Resultatet er finansierbart for standardplanen under de modellerede forudsætninger og i planvinduet. Det sammenligner ikke andre pensionsplaner, og den interne ikke-finansierbare øvre grænse publiceres ikke som bevis for et globalt maksimum. Et efterfølgende fast forbrugsmål starter den fulde pensionssøgning.

Søgegrænser

Kandidater omkring mellemskat, topskat og toptopskat tager udgangspunkt i den kanoniske person-/årsindkomst uden de pensioner, som optimeringen selv flytter. I hvert berørt år lægges den foreslåede skattepligtige udbetaling til efter en eventuel dokumenteret skattefri behandling. Personfradrag og pensionstillæg bruges kun som nominelle søgeankre, fordi den effektive virkning også afhænger af resten af husstandens indkomst, fradrag og overførsler. Den fulde skatte- og modregningspipeline afgør altid det endelige resultat.

Med et angivet forbrugsmål evalueres hele det lovlige pensionsprodukt, når det indeholder højst 1.024 planer.

I større rum reducerer den brede søgning startmånederne til blandt andet januar, begge partneres fødselsmåneder, ydelsesgrænser samt tidligste og seneste lovlige start. Den deterministiske leksikografiske GA+LNS lexicographic-ga-lns-v5 bruger en population på 128, en opvarmning på højst 256 unikke pensionsplaner og adaptive batches på 128. Hændelsesmånedssøgningen stopper ved konvergens, udtømt rum eller højst 1.024 unikke pensionsplaner. Arkivet indeholder højst 32 planer, hvoraf højst 16 går videre til fuld certificering.

Hvis det lovlige rum ikke kan reduceres efter hændelsesmånedsreglen, bruges den uprunede fallback med en opvarmning på 1.024 planer, et loft på 4.096 og højst 128 planer til certificering.

De fire bedste forskellige planer fra den brede søgning forfines derefter mod alle lovlige kalendermåneder, én pension ad gangen og i højst 12 gennemløb. Resultatet er den bedst rangerede evaluerede og certificerede kandidat. Et globalt optimum er kun bevist, når hele det relevante rum er gennemregnet.

Hver eksakt kandidat får en sparsom, horisontdækkende hæveløsning i Clarabel med Rust-backenden faer. Clarabel fordeler hævninger fra likvide aktiver og minimerer den økonomiske fortsættelsesomkostning. Den kanoniske Polars-pipeline beregner derefter pensioner, aktiver, skat, modregning og månedligt kontantforløb og er altid den autoritative kontrol.

En kandidat fra den brede søgning kan ikke publiceres direkte. Arkivets finalister gennemgår den fulde, afgrænsede Clarabel-korrektion og kanoniske replay før slutrangering. Hver Clarabel-pass har højst 200 iterationer og ingen tidsfrist. En uløst finansiering blokerer kandidaten, mens en fejlet valgfri forfining kan beholde en allerede primalvalideret og kanonisk finansierbar løsning.

Beregningseksempel

Standardplansscenariet har en ratepension på 1.000.000 kr. med 4 pct. forventet afkast og intet angivet forbrugsmål. Derfor gennemføres ingen pensionssøgning: produktionen vælger den ene standardplan med start i april 2027 og eksklusiv slutgrænse januar 2052. Kandidaten har (2052 − 2027) × 12 + 1 − 4 = 297 månedlige rater. Eksemplet beviser standardforløbet og dets fulde skatte- og saldoreplay; det er ikke et bevis for et globalt optimum.

Fortolk scoren sammen med resultatordbogen, forbrugsmålet og begrænsningsregisteret. De juridiske kandidater kommer fra de produktspecifikke regler, eksempelvis ratepensionens start- og slutgrænser. [1] Selve rangeringen er Råd til Boligs metodevalg.

Kilder

[1]: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2048278 Den juridiske vejledning: ratepensionens varighed og slutgrænse