Optimering og rangering af planer

Optimeringen sammenligner lovlige udbetalingsstrategier for fleksible pensioner og kan bygge en likviditetsbro med personligt ejede, hævbare aktiver. Hver kandidat køres gennem den samme beregning af saldi, skat, modregning og kontantforløb som den viste plan.

Hvad kan ændres

Med et angivet forbrugsmål kan søgningen vælge start, varighed og relevante produktstrategier inden for de lovlige vinduer. En pension kan først starte efter både produktets lovlige åbning og personens pensionsalder. Starten skal ligge i planvinduet, men en lovlig udbetalingsperiode må fortsætte efter planens slutning. Hvis den seneste lovlige start ligger efter planvinduet, får pensionen ét udtrykkeligt valg uden en opdigtet fremtidig dato: udskyd gennem denne planperiode og revurder før den seneste lovlige start. Det angivne forbrugsmål bruges uændret. Likvide aktiver er heller ikke pensionsvalg: en sparsom Clarabel-løsning fordeler hævninger på tværs af horisonten og minimerer fortsættelsesomkostningen under hensyn til reserve, skattemæssigt rum og månedlig likviditet. Den kanoniske Polars-beregning afgør den faktiske skat og kontantvirkning. Hævninger, opsparingsindskud og andre kontante overførsler er fortsat afgrænset til planvinduet.

Uden et angivet forbrugsmål gennemfører beregningen ingen pensionssøgning. Den bruger i stedet den ene standardplan, som er beskrevet nedenfor.

Optimeringen ændrer ikke arbejde, arbejdstimer, pensionsindbetalinger, forbrugsmål, offentlige ydelsesvalg, ATP eller folkepensionsudskydelse. De er faste input til scenariet.

Rangering med forbrugsmål

En præcis finansieringskontrol deler først planerne i finansierbare og ikke-finansierbare. Et fast forbrugsmål afgøres med 100 kr. økonomisk finansieringspræcision. En finansierbar plan rangeres altid foran en ikke-finansierbar plan. De særskilte kontroller af score, ledger og slutreplay forbliver på én øre, så den økonomiske tolerance ikke skjuler intern inkonsistens.

De finansierbare planer rangeres leksikografisk. De økonomiske rangeringstal sammenlignes i hele kroner, mens finansieringskontrol og intern afstemning beholder deres særskilte tolerancer:

1. højest samlet nettoværdi over livet
2. mindst skat og modregning
3. mest stabil årlig nettoindkomst
4. størst skattemæssig fordel ved den valgte brug af frie midler

Hvis ingen evalueret plan er finansierbar, minimerer rangeringen først en eksponentielt tidlighedsvægtet underfinansiering, så tilgængelig likviditet finansierer tidligere forbrug før senere. Derefter minimeres den samlede resterende kanoniske underfinansiering, før de samme økonomiske kriterier bruges. Et tidligere kriterium afgør altid før et senere. Lavere skat kan derfor ikke opveje et finansieringsgab, der placerer planen i den ikke-finansierbare gruppe.

Når der ikke er angivet et forbrugsmål

Et tomt mål skifter beregningen til en særskilt samtalestarter. Den springer søgningen i pensionskataloget over og vælger præcis én standardplan: tidligste lovlige start inden for planvinduet og efter pensionsalderen for hver fleksibel pension samt den længste lovlige udbetalingsperiode ved denne start. Perioden må fortsætte efter planens slutning.

Clarabel beregner først et kontinuerligt estimat for et konstant årligt realforbrug. Kanonisk Polars-replay, korrektion, afgrænsning og en afsluttende streng finansieringskontrol etablerer derefter et finansierbart nedre niveau på et gitter med 10.000 kr. mellem hvert trin.

Metoden er standard-payout-estimate-v1, og et positivt resultat har status estimated. Resultatet er den maksimale bæredygtige forbrugskapacitet for standardplanen under de modellerede forudsætninger og i planvinduet. Det er ikke et anbefalet komfortabelt forbrug. Det sammenligner ikke andre pensionsplaner, og den interne ikke-finansierbare øvre grænse publiceres ikke som bevis for et globalt maksimum på tværs af pensionsplaner. Et efterfølgende fast forbrugsmål starter den fulde pensionssøgning.

Med et fast mål er fortolkningen en anden: opfyld først den valgte levestandard, og optimer derefter skat, modregning og bevaret formue. Det er især her, en bro fra frie midler kan gøre det fordelagtigt at udskyde en pension, blandt andet fordi depotet fortsat beskattes med PAL i planperioden.

Søgegrænser

Kandidater omkring mellemskat, topskat og toptopskat tager udgangspunkt i den kanoniske person-/årsindkomst uden de pensioner, som optimeringen selv flytter. I hvert berørt år lægges den foreslåede skattepligtige udbetaling til efter en eventuel dokumenteret skattefri behandling. Personfradrag og pensionstillæg bruges kun som nominelle søgeankre, fordi den effektive virkning også afhænger af resten af husstandens indkomst, fradrag og overførsler. Den fulde skatte- og modregningspipeline afgør altid det endelige resultat.

For hver fleksibel pension bygges først et lovligt, semantisk kandidatkatalog. Startår forankres i tidligste og seneste lovlige start, første og største forbrugsgab, ydelsesperioder og relevante kalenderhændelser. I de valgte startår indeholder det fulde katalog alle lovlige startmåneder. Varigheder forankres i minimum, maksimum, forbrugsgabet og skatte- og ydelsesgrænser; de lovlige hele år op til to år på hver side af hvert varighedsanker medtages også. Det er derfor en struktureret delmængde af alle lovligt tænkelige år-varighedskombinationer.

Når det kartesiske produkt af dette kandidatkatalog indeholder højst 1.024 planer, evalueres hele katalogproduktet. Det er kun et globalt bevis inden for kandidatkataloget, ikke automatisk inden for enhver lovligt tænkelig udbetalingsplan.

I større katalogprodukter reducerer den brede søgning startmånederne til blandt andet januar, begge partneres fødselsmåneder, ydelsesgrænser, lovlige kalenderkanter samt tidligste og seneste lovlige start. Den deterministiske, ydelsesbevidste politik-søgning begynder med højst 64 meningsfulde planer. De samler pensionsvalg omkring forbrugsgabet, en mulig bro fra frie midler, personfradraget, pensionstillæggets grænser, mellemskat, topskat, toptopskat samt tidligste og seneste lovlige start. Personfradragsplanen er altid med i startfeltet, så ellers ubrugt, sikker skattekapacitet ikke overses. Den kanoniske skatte- og modregningsberegning afgør, om kapaciteten faktisk er fri i den konkrete husstand.

En husstandsbeam kombinerer de semantiske pensionsprofiler og prioriterer kombinationer efter det månedlige forbrugsgab. Udbetalinger inden for 70-130 pct. af årets forbrugsgab får ingen ekstra båndstraf. ±30 pct.-båndet er kun en sorteringsregel: det udelukker ikke planer, og beskyttede ydelsesplaner samt planer med stor bro fra frie midler bevares særskilt.

Søgningen holder højst 32 kanonisk evaluerede planer. Omkring de bedste otte afprøver den både ændringer i én pensionskilde og koordinerede ændringer mellem en skattepligtig og en skattefri pension. Hvert gennemløb afprøver højst 48 hidtil usete planer. Den stopper, når den bedste score ikke forbedres, efter højst seks gennemløb eller ved et samlet loft på 288 unikke planer i denne hovedsøgning.

Den bedste husstandsplan får derefter op til to gennemløb af en fælles varighedsboks. Hver periodisk pension kan beholde start og produktstrategi, mens varigheden flyttes op til to lovlige hele år ned eller op. Ét gennemløb materialiserer højst 256 kombinationer; et ydre sikkerhedsloft for fasen er 1.024 evalueringer. Hvis alle pensioner ikke kan kombineres inden for boksen, får de største udbetalingsdimensioner forrang. Efter en forbedring centreres boksen én gang omkring den nye vinder; uden forbedring stopper den straks.

De stærkeste otte og de særskilt beskyttede ydelsesplaner går gennem den fulde hæveløser. De stærkeste otte bevares derefter som finalistfelt, og de fire bedste forfines mod alle 12 lovlige kalendermåneder i det valgte startår, én pension ad gangen og i højst 12 gennemløb. Et forløb stopper, når ingen enkelt pensions startmåned forbedrer den kanoniske score. Hele finalistfeltet certificeres derefter igen, og resultatet er den bedst rangerede evaluerede kandidat. Et globalt eller epsilon-optimalt resultat er ikke bevist i det store kandidatprodukt.

Hver eksakt kandidat får en sparsom, horisontdækkende hæveløsning i Clarabel med Rust-backenden faer. Clarabel fordeler hævninger fra likvide aktiver og minimerer den økonomiske fortsættelsesomkostning. Den kanoniske Polars-pipeline beregner derefter pensioner, aktiver, skat, modregning og månedligt kontantforløb og er altid den autoritative kontrol.

En kandidat fra den brede søgning kan ikke publiceres direkte. Arkivets finalister gennemgår den fulde, afgrænsede Clarabel-korrektion og kanoniske replay før slutrangering. Hver Clarabel-pass har højst 200 iterationer og ingen tidsfrist. En uløst finansiering blokerer kandidaten, mens en fejlet valgfri forfining kan beholde en allerede primalvalideret og kanonisk finansierbar løsning.

Den optimerede plan gemmer én kompakt konklusion med målinterval, eksakt finansieringsstatus, resterende finansieringsgab, antal år med finansieringsgab, laveste aktivbeholdning og samlet bro fra frie midler. Ved et angivet forbrugsmål vises også ændringen mod den indsendte plan i livstidsressourcer, skat og modregning samt slutformue. Den almindelige planvisning viser de valgte pensionsperioder og den detaljerede betalings- og formueudvikling. Der gemmes ikke en særskilt handlingsliste, kandidatpopulation, alternativtabel, søgetelemetri eller optimizer-tidslinje.

Den terminale pensionsværdi fortolkes som arv eller dødsfaldsværdi ved planens slutning. Det giver mening, hvis slutningen er den antagne levetid. Hvis slutningen kun er en rapporteringsgrænse, og personen forventes at leve videre, skal horisonten forlænges, før en udskydelse efter horisonten kaldes optimal. Den nuværende likviditetsreserve er 0 kr.; maksimal-kapacitetsberegningen kan derfor bruge stort set alle frie midler. En udtrykkelig reserve eller et arvemål er en særskilt målsætning.

Beregningseksempel

Standardplansscenariet har en ratepension på 1.000.000 kr. med 4 pct. forventet afkast og intet angivet forbrugsmål. Derfor gennemføres ingen pensionssøgning: produktionen vælger den ene standardplan med start i april 2027 og eksklusiv slutgrænse januar 2052. Kandidaten har (2052 − 2027) × 12 + 1 − 4 = 297 månedlige rater. Eksemplet beviser standardforløbet og dets fulde skatte- og saldoreplay; det er ikke et bevis for et globalt optimum.

Fortolk scoren sammen med resultatordbogen, forbrugsmålet og begrænsningsregisteret. De juridiske kandidater kommer fra de produktspecifikke regler, eksempelvis ratepensionens start- og slutgrænser. [1] Selve rangeringen er Råd til Boligs metodevalg.

Kilder

[1]: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2048278 Den juridiske vejledning: ratepensionens varighed og slutgrænse