Planen samler husstandens indkomst, pensioner, offentlige ydelser, finansielle aktiver, virksomheder, ejendomme, planbegivenheder og forbrugsmål i én tidslinje. Resultatet er et scenarie for likviditet, skat, modregning og formue — ikke et løfte om fremtidigt afkast eller en afgørelse om offentlige ydelser. Planen er et værktøj til pensionsplanlægning, ikke en transaktionskalender eller et system til skatteafstemning.
Alle input, beregninger, optimeringsmål og resultater er i faste 2026-kroner. Finansielle aktiver og finansierede pensioner bruger deres valgte investeringskategori i den fælles regel for afkastforventninger; virksomheder bruger et indtastet realafkast.
Planen bruger en fælles skæringsdato og beregner derefter:
Et beløb kan derfor påvirke flere steder. En ratepension kan give likviditet, udløse skat og samtidig reducere et pensionstillæg.
Planen bygger på de oplysninger, der er indlæst eller indtastet: civilstand, datoer, indkomstperioder, saldi, pensionsprodukter, forventet afkast, offentlige ydelser, virksomheder, ejendomme, overførsler og andre planbegivenheder samt ønsket forbrug. Ukendte oplysninger bliver ikke automatisk til sikre antagelser.
| Input | Gyldig værdi | Hvad det styrer |
|---|---|---|
| Civilstand | Enlig, samlevende eller ægtefæller | Samlevende og ægtefæller bruger parregler for offentlige ydelser; kun ægtefæller bruger skattemæssige ægtefælleoverførsler |
| Antal personer | Samlevende og ægtefæller skal have præcis to personer | Partnerens indkomst, skat, pension og ejerandele beregnes fra den anden personrække |
| Fødselsdato | Faktisk dato | Alder, udbetalingsvinduer, offentlige ydelser og månedlige overgangsperioder |
| Køn | Mand eller kvinde | Bruges kun i den interne dødelighedstabel for depotafledte livsvarige beløb |
| Kommune | Gyldig kommune fra skattelisten | Kommuneskat og kommunens kirkeskatteprocent i 2026 |
| Kirkeskat | Ja eller nej pr. person | Afgør om kommunens kirkeskat lægges til personens skat |
| Berettiget til grøn check | Ja eller nej pr. person | Angiver om skattepligtsbetingelserne på årets første dag er opfyldt |
| Pensionsalder | Valgfri, 0–150 år | Standard er folkepensionsalderen; bruges blandt andet som startgrænse for tjenestemandspension |
| Startdato | Første dag i næste kalendermåned | Alle saldi og værdier skal gælde ved denne dato, før den første fremskrevne måneds afkast og hændelser |
| Planlængde | 1–75 år i frontend; standard 20 ved manglende backendinput | Antal år efter hver persons præcise folkepensionsmåned; husstanden bruger den seneste slutmåned |
Planens sidste måned er inklusive og er en hård fremskrivningsgrænse. Modellen danner ingen indkomst, pensions- eller ydelsesudbetaling, skat, bidrag, hævning, saldoændring eller resultatpost efter denne måned. Kontraktoplysninger kan række længere frem, men der beregnes ingen bevægelse uden for planvinduet.
Startdatoen vælges ikke af rådgiveren. Når planen beregnes, begynder fremskrivningen den første dag i den næste kalendermåned efter dansk tid. Beregnes planen eksempelvis i august, er startdatoen 1. september. Beregnes den i december, er startdatoen 1. januar i det følgende år. Planens viste beregningsgrundlag angiver den konkrete dato.
Det første kalenderår er derfor normalt et delår. Beløbstyperne behandles forskelligt:
| Beløbstype | Behandling i det første kalenderår |
|---|---|
| Forbrugsmål | Årsbeløbet fordeles med årsbeløb / 12 på de resterende aktive måneder |
| Løn, anden løbende indkomst, pensioner og årlige overførsler | En tolvtedel i hver aktiv måned |
| Dateret engangsoverførsel, VSO-salg eller VSO-omdannelse samt ejendomsprovenu | Hele beløbet i den angivne måned; aldrig forholdsmæssigt reduceret |
| Åbningssaldi og ejendomsværdi | Værdien ved planens startdato |
| Skat | Fuldårlige 2026-grænser bruges under den særskilte delårsforudsætning; se skat i planen |
Et årligt forbrugsmål på 400.000 kr. bliver således 166.666,67 kr. i et startår med fem aktive måneder. Et ejendomsprovenu på 300.000 kr. i december forbliver derimod 300.000 kr. og kan først finansiere forbrug eller opsparing i december. Når en gemt plan genberegnes i en senere måned, flytter startdatoen tilsvarende; åbningssaldi og -værdier skal derfor være ajourført til den nye startdato.
Civilstanden er fast i hele basisplanen. Døds-, separations- eller skilsmissehændelser ændrer ikke automatisk civilstand i den almindelige fremskrivning; dødsfald analyseres som særskilte efterladtescenarier.
Børnedelen af grøn check ligger uden for den aktuelle kontrakt og har ikke et inputfelt. Den skal afstemmes uden for planen.
Hver række i forløbet er et kalenderår, men årsbeløb periodiseres internt på måneder for at beregne kontantstrømme, finansiering, afkast og overgangsmåneder. Første år viser kun månederne fra planens startdato. Månedsrækkerne er en beregningsteknik og dokumenterer ikke faktiske transaktionsdatoer, daglige kontobevægelser eller skattebetalingstidspunkter; udtrykkeligt daterede engangshændelser beholder dog deres faktiske måned. Kontanter efter skat, årets overskud, finansieringsgab og aktivsaldo er forskellige resultater og kan ikke bruges som synonymer. Resultatordbogen definerer hvert felt, dets tidspunkt og den aktuelle frontendvisning.
Et kontrolleret fuldt planår uden pensioner har 420.000 kr. i løn, 750.000 kr. i frie midler med 3 pct. afkast og et forbrugsmål på 300.000 kr. Skatten er 144.058,77 kr., så kontanter efter skat er 420.000 − 144.058,77 = 275.941,23 kr. Årets overskud bliver 275.941,23 − 300.000 = −24.058,77 kr., og uden tidligere overskud er finansieringsgabet 24.058,77 kr. Aktivsaldoen efter 22.500 kr. i afkast og dækning af underskuddet er 750.000 + 22.500 − 24.058,77 = 748.441,23 kr. Eksemplet er et helårseksempel og skal ikke bruges som taleksempel for det delvise første kalenderår.
Den aktuelle model bruger 2026-regler og -satser i hele fremskrivningen. Civilstand og historiske skattefremførsler ændres ikke automatisk. Læs den samlede side om forenklinger og begrænsninger og de mere konkrete forudsætninger på hver emneside.
Brug resultatordbogen til afstemningen og gå videre til de emnespecifikke sider om indkomst, skat, aktiver, virksomhedsordningen og pensioner. Sammenkoblingen er Råd til Boligs metode; de personlige skatteregler kommer blandt andet fra personskatteloven. [1]
[1]: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1284 Retsinformation: personskatteloven